Nu starter historien: Der var engang en mand, som boede i Jylland i 1800-tallet. Han var børstebinder, og tjente til dagen og vejen ved at gå fra gård til gård og spørge om forhåndenværende arbejde. Det kunne være alt fra at slibe knive, leer og reparere hestesko, til børstebinding, hoselapning eller binde halmneg. Han var sjældent på det samme sted i lang tid ad gangen, og slog ofte følgeskab med andre af de små egnes besiddelsesløse gemytter, såsom sigøjnere, tatere, løsarbejdere, omrejsende og vagabonder. Livet var hårdt, lønnen var dårlig og forholdene var ofte elendige, men det var simpelt, ærligt og til tider spændende.